Velkommen

Velkommen til min blog om vægttab, livsstil og vægtvedligehold. Bloggen den er mest til egen brug, men du er velkommen til at kikke med og også til at skrive en kommentar

lørdag den 24. april 2010

Lørdagssteg: Filet royal


En filet royal fra Skagenfood fandt nåde for mit blik i fryseren i morges. Efter behøring optøning, valgte jeg at følge opskriften leveret af Skagenfood: Bruning på alle sider, og derefter i ovnen ved 170 grader i 30-45 minutter. Når kernetemperaturen er 58 grader (den var lidt varmere) så tages kødet ud og lægges i staniol og svøbes i et håndklæde i 25 minutter.

Dejligt, magert kød.

Tilbehøret idag var kogte kartofler, broccoli med citron/mandel sauce (smørsovs med citronskal, citronsaft og mandelflader), gulerodssalat og en sovs inspireret af Chicken Gumbo (set i TV, tilberedt af brøderne Price). Sovsen vagte ingen begejstring, heller ikke hos undertegnede - men resten smagte dejligt.

søndag den 18. april 2010

Ugeplan

Ugens plan er følgende:

1. Madmæssigt - og ikke-madmæssigt samme plan som sidste uge - dvs ingen slik, fastfood og kager hele ugen. Dog et enkelt stykke kage i weekenden. Et halvt stykke fredagsrundstykke, men ingen fredagskage på arbejde.

2. Motion: Der bliver ikke tid til motion mandag og tirsdag, så der skal cykles onsdag og torsdag. Desuden er det havetid næste weekend.

3. Kun én portion, kostpyramide, Y-modellen, spis langsomt.

4. Målet er sat: ½ kilo pr uge. Der gøres op hver 14. dag - eller tidligere hvis målet nået.

mandag den 12. april 2010

Vægten..puha

Der skal arbejdes med vægten igen... Fremgangsmåden er trinvist at genindføre sund levevis - mere eller mindre i følgende trin:

a) Der skal tilstræbes et normalt, minimalt niveau af skodmad og ikke-mad, men i første omgang skal det ud af kroppen. Skodmad og ikke-mad er ting i kategorien: fastfood, is, slik, chips, kager mv og kalorieholdige drikkevarer.

b) Genindfør motion. Målet er at cykle de 10 km hver vej på arbejde hver dag.

c) Genindfør sunde spisevaner: Tallerkenmodel, Y-modellen, kun én portion, spis langsomt, vær opmærksom på maden.

d) Få netværket i orden, monitorer vanerne. Dvs regelmæssig vejning, registrering i madital.dk og aktivitet i forummet.


Jeg starter med a) og b) :

1) Nul slik, kager og kalorieholdige drikkevarer i en hel uge.

2) Cykl til og fra arbejde (10 km hver vej). I denne uge skal der cykles den ene vej hele ugen.

3) Der skal registreres mad og motion


Belønning er at i weekenden må jeg nyde et enkelt stykke kage af egen valg.