God weekend

Denne weekend har været god. Der har været fristelse på fristelse - og jeg er stort set ikke bukket under. Der var en øl og en baily som jeg ikke fik. Der var kage, jeg ikke tog. Der var lækre fyldte chokolader, jeg ikke spiste.

Her mandag føles det godt. Også selvom jeg spiste et lille stykke mørk chokolade (5-7 gram) mens de andre guffede fyldte chokolader. Fordi jeg i den grad har holdt mig i skindet og overholdt min januar-skrump.

Februar er jeg tilbage igen med alkohol, slik, kage og chokolade som tilladt - men forhåbentlig med en lidt mere optrænet nej-muskel.

Tirsdag 6. januar

Idag var jeg til fødselsdag på arbejdet - og jeg tog mig et halvt rundstykke med skrabet smørbar samt en halv gammel dansk. Jeg har også guffet lidt ekstra grønt idag samt en halv fiskefrikadelle. Ikke godt, men heller ikke dårligt. Jeg var især ret stolt af at jeg holdt mig på måtten til fødselsdagen.

I kantinen fik jeg masser af fisk: røget ål og en lun fiskeret. Til aften fik jeg groft spaghetti med kødsovs, men eftersom kødet var magert og jeg fik masser af råkost (hjemmelavet coleslaw med cachew nødder samt hjemmelavet olie-æggeblomme-dressing - også kaldt mayonaise) så tror jeg faktisk jeg fik et sundt måltid ud af det. Jeg har spist mine nødder og olier, så jeg har heller ikke spist for magert. En god, varieret maddag.

5. januar

Dagen idag var god. Jeg spiste en normal morgenmad, blev ikke fristet af forbudte ting til frokost (der var stegt torskerogn og skinkesteg som de lune ting - og jeg valgte torskerognen som jo er på pluslisten fordi det er fisk). Til kaffe var der en fødselsdag i kontoret overfor og vi blev inviteret ind på kage.

Mod bedre vidende gik jeg derind og der duftede meget af en chokolade-kage-ting som alle sagde smagte rigtig godt. Men jeg sagde bare tillykke til fødselaren og skyndte mig ud igen (og ned i kantinen hvor jeg købte frugt).

Aftensmaden var det mest trickede - vi var på cafe/restaurant og resten af familien skulle mæske sig i pizza og club sandwiches. Menuen var nedslående for en skrumper og desuden var flutes endda udgået. Der var pizza, sandwiches, pasta og masser af flødesovs på menuen. Men der var også månedens menu som basalt set var en kylling-bacon-sandwich uden brød med bagt kartoffel. Jeg fjernede nok halvdelen af baconnet og spiste resten med mayonaisen og det hele.

Aftensteen kommer nok til at inkludere et stykke frugt - for jeg er lidt sulten nu. Men det har været en god dag hvor jeg stort set uden problemer har modstået frygtelige fristelser.. hehe.. Det hjælper altså også at alt dette fornægtelse kun varer januar ud. Februar bliver på normal, sund kost med indlagte udskejelser.

Jeg fandt en artikel på Jp.dk som udtrykker de tanker, jeg hele tiden har haft omkring vægttab. Jeg har her gengivet artiklen

Lær at leve uden for meget mad

For mange handler mad ikke kun om naturlig sult. Mad har fået en meget større rolle - som trøst eller beroligelse.

Derfor handler et vellykket vægttab om at finde ud af, hvorfor vi spiser mere, end vi har brug for - først da kan vi ændre vores vaner og opnå den slanke linje. Redskaberne til at opnå den slanke linje får du her.

Har du forsøgt at tabe dig og blive slank - uden held? Så glæd dig over, at det ikke skyldes en svag vilje. Det skyldes, at du helt enkelt har haft behov for den ekstra mad. Ikke behov i traditionel, biologisk forstand. Behovet er psykisk, men det gør det ikke mindre vigtigt. Mad er nemlig i stand til at tilfredsstille en masse behov i vores liv. Og har vi først vænnet os til at spise, når vi fx er stressede, kede af det, rastløse, bekymrede, frustrerede, føler os ensomme, keder os, skal fejre noget eller hygge os - ja, så er det uhyggeligt svært at undvære maden.

Mad påvirker hjernen og har en naturlig stabiliserende effekt på vores humør. Det store problem med at dulme vores følelser med mad er, at det feder. Og med overspiseriet og overvægten følger tit nye problemer som fx dårlig samvittighed, skamfølelse, mindre selvværd og sundhedsfare.

Men hvis du bare holder op med at spise for meget fra den ene dag til den anden, vil det formentlig efterlade et tomrum i dit liv. Et tomrum, som du må forberede dig på at håndtere. Ellers er risikoen for at falde tilbage til dine gamle spisevaner meget stor. Derfor er formlen til den vellykkede slankekur at finde noget, du kan sætte i stedet for mad. Det er ikke nemt - men det kan lade sig gøre. Her følger en metode til, hvordan du kan gribe det an. Følg den trin for trin, eller brug de råd, som virker nyttige for dig og glæd dig til, at du både bliver mentalt rustet til at tabe dig og til at holde den slanke linje bagefter.

Trin 1: Find ud af, hvornår du spiser for meget

Første skridt på vejen mod et naturligt og afslappet forhold til mad er at finde ud af, hvorfor du spiser for meget. Køb en lille lommebog, hvor du skriver ned, hvad, hvornår, hvordan og i hvilke situationer du spiser - og hvordan du har det før og efter, at du har spist. Medbring bogen overalt og skriv alt ned: Hvornår på dagen spiser du? Spiser du hjemme eller ude? Ved spisebordet, stående foran køleskabet eller siddende i sofaen foran fjernsynet? Er du alene eller sammen med familien? Hugger du maden i dig, eller giver du dig tid til at nyde den? Er maden smukt serveret - eller spiser du lige fra posen?

Det er temmelig besværligt og tidskrævende. Men det er en blændende metode til at få et billede af, hvor problemet er. For der vil ret hurtigt tegne sig et mønster. Det kan fx vise sig, at du slet ikke får nok at spise til måltiderne og sjældent giver dig ro til at nyde din mad - men i stedet tit snupper en chokoladebar eller to i løbet af dagen. Det kan også være, at du spiser dobbelt så meget til måltiderne, som du egentlig har behov for - men sjældent får et ordentligt mellemmåltid. Måske spiser du alt for meget op til din menstruation? Eller måske spiser du kun for meget, når du er alene og føler dig trist, selvmedlidende eller tom indeni? Måske spiser du kun for meget i hyggestunder med familien? Eller når du er stresset på arbejdet?

Noget af det sværeste ved denne metode er at sætte ord på vores humør i forbindelse med måltiderne. Dels er de fleste af os ikke vant til konstant at føle efter, hvordan vi har det. Dels bruger vi ofte maden til netop at dæmpe vores følelser - altså at undgå at mærke dem. Men prøv alligevel og vær opmærksom på, at alle følelser - også de mere diffuse følelser som tomhed og uro - skal skrives ned. Du skal ikke her tænke over, hvorfor du føler, som du gør - blot konstatere det.

Når du har udfyldt dagbogen tilstrækkeligt længe til, at du kan se et klart mønster, så skriv konklusionen ned - fx "Jeg spiser for meget, når jeg er alene og føler mig trist og tom. Jeg spiser også for meget slik og kage i hyggestunder med familien og på arbejdet. Jeg spiser ikke for meget til måltiderne osv." Gem konklusionen til senere.

Trin 2: Overvej, hvorfor du vejer for meget

Svaret på det spørgsmål kan for nogle vise sig at være en stor overraskelse. For det umiddelbare svar - at jeg vejer for meget, fordi jeg har spist mere, end jeg havde brug for - er nemlig ikke altid nok. For nogle er det ikke kun selve det at spise, der gør noget godt for os - selve overvægten kan også gøre det.

Er man meget genert, kan de ekstra kilo virke som beskyttelse - en ubevidst måde at undgå for meget opmærksomhed på. Har man været udsat for overgreb, kan overvægten ligeledes være en måde at gøre sig grim og utiltrækkende på, så man undgår mænds opmærksomhed. Overvægt kan også bruges som undskyldning, hvis man ikke kan tage sig sammen til at få en kæreste, finde et nyt job eller få nye venner. Her er det let at bilde sig selv ind, at det må man vente med, til man har tabt sig og er slank.

Utilfredsstillet livsappetit kan også være en grund til at spise for meget. En længsel efter et mere spændende liv kan føre til rastløshed, som umiddelbart kan dæmpes af mad. Samtidig kan man bruge den evige kamp mod de ekstra kilo som en slags erstatning: Ved at gå op i vægt og derefter gå på slankekure kan man aflede opmærksomheden fra éns kedelige liv. Det gælder også, hvis man har andre problemer, som man ikke kan eller ikke orker at gøre noget ved, fx et dårligt parforhold eller et utilfredsstillende job.

Det er ikke sikkert, at du har nogen ubevidst glæde af din overvægt. Men prøv alligevel at tænke efter. Måske kan det være en hjælp at skrue tiden tilbage til dengang, du begyndte at tage på. Overvej, om der skete noget særligt i dit liv dengang, som kan have forbindelse med madtrangen.

Trin 3: Bliv klar til at tabe dig

Når du har fået et mere præcist billede af dig selv og dine spisevaner, er det tid at gøre op med dig selv, om du er klar til at tabe dig lige nu. For det er et stort projekt, og du skal vide med dig selv, at ingen andre end du kan tage ansvaret for, at det går godt for dig. Det er heller ikke nok, at du mobiliserer viljestyrke. Hvis du spiser med følelserne, drives du af ubevidste kræfter, som du ikke kan styre i længden. Et andet problem med viljestyrken er, at viljen ikke fortæller dig, hvad du skal gøre i stedet for. Viljen kan udtrykke et klart og tydeligt nej, men den kan ikke give dig andre muligheder for at dække de behov, du hidtil har opfyldt med mad. Og det, du skal sætte i stedet for mad, kan måske ændre din hverdag radikalt.

Hvis du har brugt maden til at lægge låg på dine følelser, skal du også overveje, om du er parat til at mærke de følelser og give dem luft og plads. For det kan måske komme til at gøre ondt. Du skal give dig selv lov til at leve livet fuldt ud: Græde, når noget gør ondt, skælde ud, når du er vred, sige stop, når nogen overskrider dine grænser, slappe af, når du er stresset, skeje ud, når du har lyst - og spise, når du er sulten.

Når du beslutter dig for at tabe dig, skal du altså også være indstillet på, at du måske skal ændre på ting i dit liv, som ikke lige har med dine spise- og motionsvaner at gøre.

Trin 4: Tænk positivt

Når du har besluttet, at nu skal du slanke dig, er det tid til at finde glæden over beslutningen frem. For én ting er, at det kan blive hårdt at tabe sig. En anden, hvor skønt det bliver, når du er kommet ud på den anden side og har slanket dig. Og denne forventningens glæde skal du udnytte undervejs.

Start med at formulere dit mål positivt. Tænk over, at du gør det her, fordi du vil have mere energi, være sundere, du vil behandle din krop ordentligt, og du er dejlig og fortjener at se godt ud. Du skal ikke bruge negative formuleringer som fx "jeg er nødt til det, for jeg er fed og grim". Vær også opmærksom på, at du skal tabe dig for din egen skyld - ikke kun fordi du vil glæde din partner, eller fordi andre siger, at du trænger til at tabe dig og blive slank. Det er nemmere at forfalde til selvmedlidenhed og miste motivationen, hvis du føler, at du har besvær for andres skyld.

En anden god mental øvelse er at se dit fremtids-jeg for dit indre øje. Se dig selv, som du er, når du har nået din idealvægt og er i fuld gang med at leve et liv i harmoni med dig selv. Prøv at forstille dig dit fremtids-jeg i alle situationer: Hvordan hun vælger mad. Hvordan hun nyder den. Hvordan hun er sammen med andre. Hvad hun tænker om sig selv. Hvordan hun reagerer, når hun bliver glad eller ked af det osv. Se hende for dig så tit som muligt undervejs i processen. Lad hende være din rollemodel, og lyt til hende, når hun fortæller dig, hvad du skal gøre, fx sige nej til en hasteopgave eller til middag hos svigermor, hvis du havde glædet dig til at slappe af hjemme.

Trin 5: Fjern dine forhindringer

Vi går alle rundt med forskellige mere eller mindre ubevidste overbevisninger, som er med til at styre vores liv. En støttende overbevisning, fx jeg kan, hvad jeg vil, er med til at give os gåpåmod og åbne nye muligheder for os, mens hæmmende overbevisninger har den modsatte effekt. Har du kæmpet længe med vægten, har du formentlig nogle hæmmende overbevisninger, som gør det sværere for dig at tabe dig. Måske tænker du, Ja, ja, nu prøver jeg igen at gå på kur og blive slank, men inderst inde ved jeg jo godt, at jeg altid vil veje for meget. "Jeg har en rygrad som en regnorm" eller "Det er umuligt at gå på kur, når man har en familie, der bliver ved med at spise normalt".

Overvej grundigt, hvilke hæmmende overbevisninger, du har. Og tag så fat i dem, tænk over dem og tillad dig at tvivle: Kan det nu også passe, at det er sådan? Og hvorfor er det lige, at jeg tænker sådan? Lad tvivlen spire i dig og prøv så, om du kan erstatte dem med nye og støttende overbevisninger, som giver mening for dig. Gentag de nye overbevisninger for dig selv igen og igen.

Hvis du fandt nogle fordele ved at være tyk, kan de også virke som forhindringer på din vej mod vægttabet og den slanke linie. Fandt du fx ud af, at det i virkeligheden passer dig fint, at du ikke får så meget opmærksomhed, har du måske en overbevisning, der siger, at du ikke fortjener opmærksomhed. Overvej da, hvorfor du tænker sådan - og hvad du kan gøre ved det.

Trin 6: Find på alternativer til mad

Find konklusionen fra Trin 1 frem. Det er nu tid til at se på, hvordan du kan tackle de situationer, hvor du hidtil har spist for meget - eller undgå, at de opstår.

Fandt du fx ud af, at du faktisk ikke spiser særlig meget til måltiderne, men til gengæld spiser løs efter arbejdstid, kan det være en løsning at sørge for at spise en god og nærende morgenmad og frokost - og få sunde mellemmåltider. Prøv det, selv om du synes, at det er fjollet at spise mere i situationer, hvor du godt kan kontrollere dit madforbrug. Tænk på, at det er det, din krop har brug for, og at du måske ikke får trang til søde sager senere.

Det kan også være, at du fandt ud af, at du guffer mere, når du er stresset. Og så er det stressen, du skal arbejde med. Tving dig til at geare ned. Tag fx 5 minutter på arbejdet med afslappende musik i hovedtelefonerne. Sig nej til ekstraopgaver. Dyrk yoga eller tag et varmt, duftende karbad om aftenen.

Spiser du for at trøste dig selv, når du er ked af det, så giv i stedet dig selv lov til at mærke din sorg og snak med andre om det. Dæmper du vrede og irritation med mad, så giv efter for følelsen. Skæld ud eller slå i bordet - også selv om du er alene. Få vreden ud og prøv så at gøre noget ved det, der gjorde dig vred eller irritabel.

Spiser du, når du føler dig underlig tom indeni, så tænk over, hvad der giver dig denne følelse. Drømmer du måske om et mere spændende liv? Så drøm videre og overvej så, hvad kan du gøre for at få det.

Spiser du mere i perioder, hvor det går skævt med dit parforhold, så tænk over, hvad der går galt mellem jer, og hvad du kan gøre ved det.

Har du svært ved at sige nej, når der står kage på bordet, så tænk over, hvorfor det er sådan. Måske har du fra barn af lært, at du gør folk kede af det, når du siger nej tak til mad. Eller måske har du aldrig lært at hygge dig uden mad? Alt efter, hvor dit problem er, kan du lave en liste med ting, du kan gøre i situationer, hvor du typisk spiser for meget. En liste med mulige løsninger på de problemer, som gør, at du spiser for meget, og/eller en liste over, hvordan du kan tackle de følelser, som du hidtil har dulmet med mad.

Trin 7: Start i det små og glæd dig over det

Medmindre du er alt eller intet-typen, der har det bedst med at yde en massiv indsats, når du først går i gang, er det en god idé at starte i det små og ikke være for ambitiøs på dine egne vegne. Del dit slankeprojekt op i overkommelige delmål. Sæt dig fx for at spise sund morgenmad hver dag. Lov så bagefter, at du vil spise to-tre sunde mellemmåltider dagligt. Så kan du sætte dig for at snakke med din partner om noget af det, du er utilfreds med i jeres forhold. Næste mål kan være at skære ned for kage og chokolade og i stedet spise lidt frugt og lytte til afslappende musik, når trangen melder sig. Og så kommer turen måske til den fulde kaloriekontrol. Kig din liste fra Trin 6 igennem, og vælg punkterne ud - ét ad gangen.

Når du arbejder med små delmål i dit slankeprojekt, bliver hele projektet mere realistisk og overskueligt. Samtidig kan og skal du fokusere på de mange små slanke-succeser, du får undervejs. Hvis du har sat dig for, at fra i dag vil jeg spise sundt og motionere hver dag, vil du opleve et stykke kage som en fiasko for hele projektet. Hvis du arbejder med delmål, vil kagen nok være et lille nederlag, men du kan stadig glæde dig over, at du faktisk spiste en sund morgenmad, og at du har fået taget hul på en svær diskussion med din partner.

Tænk hele tiden over, at du nu er i gang - og det er værd at glæde sig over!

(Teksten er snuppet fra Jp.dk og den er lavet i samarbejde med iform.dk)

3. januar

Idag gik godt. Der var besøg af svigerforældrene, men jeg holdt mig fra kagen. Jeg spiste cirka det jeg brugte så ingen vægttab idag. Men lige nu er det jo sukker og fedt jeg skærer ned på. Så en god dag her.

Uge 1, 2009

Efter en god og lang juleferie - og cirka 5 kilo på sidebenene, så er jeg tilbage. Julen har været fed og sukkerrig og det har været godt. Men så er nok altså også nok.

Planen for januar er:

• Ingen slik
• Ingen kage
• Ingen alkohol
• Mager mad
• Masser af frugt og grønt
• Masser af vand at drikke
  

Uge 1 er tilvænningsfasen. Jeg kikker ikke så nøje på selve kalorietallet men prøver i stedet at lægge vanerne om. Det vil sige at hvis jeg skal spise et ekstra stykke rugbrød for at holde mig fra chokoladen, så gør jeg det. Også selvom der er flere kalorier i et stykke rugbrød.

Uge 2 - 4 er så skrumpefasen.

Med lidt held så får jeg også lyst til at motionere, men lige nu tror jeg altså jeg sætter mit ambisionsniveau lidt lavere og lidt mere realistisk, fordi jeg får også travlt på arbejde.