Velkommen

Velkommen til min blog om vægttab, livsstil og vægtvedligehold. Bloggen den er mest til egen brug, men du er velkommen til at kikke med og også til at skrive en kommentar

onsdag den 30. april 2008

Ondt i hovedet

Ja, det har været den mest betegnende ting ved denne dag - hvor jeg igen måtte melde mig syg. Jeg håber skisme at jeg bliver rask snart.

Idag har jeg været en rigtig god pige!! Normal morgenmad, ½ skive rugbrød med mager pålæg og lidt sund (hjemmelavet af undertegnede) pizza fra fryseren til frokost. Lidt æble samt en banan til eftermiddagsmad og så en sund biksemad til aftensmad af :

Rest af skinke
Rest af kogte kartofler (eller ny-kogte kartofler)
Løg
Gulerødder

Torben lavede biksemaden og den smagte dejlig.

Vi var ellers på besøg hos Slagter Lund idag og købte en chili-spegepølse samt 2 pakker pølser med omkring 14% fedt i - ringridder og så meksikanske pølser.

tirsdag den 29. april 2008

En god spisedag

Jeg er stadig syg men vægtstigningen bekymrer mig lidt, så jeg har besluttet mig for at holde lidt igen med kalorierne. Morgenmaden var normal og fornuftig og jeg spiste ingenting før frokost (bortset fra en kop te med honning i).

Frokost var på sunset boulevard, hvor Torben spiste en grillet menu og jeg fik en blød, grov sandwich med røget laks og philedelphia light ost. Smagte dejligt, men blev så forskrækket over at damen med plastikhanskerne spurgte om jeg ville have ost på at jeg svarede ja - og så proppede hun altså osteskiver i. Jeg fik hende til at nøjes med een men jeg ville altså ikke stå og gøre mig dum ved at sige jeg havde ombestemt mig. Fjollet, det ved jeg. Jeg valgte en mager sennepsdressing - den var skrap så den tror jeg alligevel jeg holder mig fra en anden gang. Så fik jeg sukkerfri sodavand og en smoothie på glas som var ok, men bestemt ikke pengene værd.

Eftermiddagskaffen var et æble - i flugten for jeg skulle hente børnene.

Aftensmaden var tofoldig. Forretten var blomkålssuppe med ærter og lidt skummetmælk i og et stykke coop hvedebrødsflute på siden. Hovedretten bestod af kold høyer skinke (rester fra igår), kogte kartofler og gulerod samt en sennepssauce i meget små mængder.

Jeg har spist nogle få halspastiller/bolcher idag (Halls/vicks) men dem har jeg for længt vedtaget ikke tæller i kalorieregnskabet. Det gør til gengæld den lille gule gajol (flydende) og min rom-toddy her til aften. Og jeg hoster stadig. Mine mavemuskler er syrede helt til og mine ribben er begyndt at gøre ondt. For slet ikke at tale om mit stakkels hovede.

Men dagens resultat er et underskud på små 700 kj og det er da ret godt gået synes jeg selv.

Syg, syg, syg

Den sidste uge har jeg været syg. Præcis hvad jeg har fejlet ved jeg ikke, men det har nok været en halsbetændelse. Nu hoster jeg og har den deraf følgende hovedpine samt en ikke ubetydelig smerte i mine mavemuskler der efterhånden er syret helt til.

Min nye sunde livsstil har taget sig en lille gåtur, mens jeg har spist en del usunde ting og ikke dyrket nogen former for motion. Det kan også ses på vægten der er styrtet op på 62,7 kilo fra 59,3 på blot 13 dage.
Jeg håber jeg kan tabe mig lige så hurtigt igen bagefter - den står i hvert tilfælde på sund mad og motion når jeg er rask igen.

tirsdag den 22. april 2008

Mild influenza

Jeg opgav idag og tyede til sukkerholdig mad for at holde mig selv kørende. Det blev til både franskbrød, nutella og toblerone. Men - med nogen besvær - holdt jeg mig fra den pose chips som jeg vidste min mand havde købt for at kunne holde sin influenza ud. Det er jeg faktisk lidt stolt af.

Jeg er også stolt af at jeg ikke åd hele tobleronen og jeg holdt mig til een nutellamad (det var så en banan/nutella klapsammen franksbrødssandwich).

Det var meningen vi skulle spille i aften men jeg aflyste. Desværre fik jeg ikke fat i Inge som skulle komme med maden - så hun dukkede op med to gigantpizzaer. Dem spiste vi af i stedet for den kødgryde jeg havde lavet (den står nu i køleskabet og er nem mad i morgen). Jeg grovspiste pizza - alt hvad jeg overhovedet kunne klemme ned. Det blev til 1½ slice familiepizza - ikke godt, men så må jeg altså dyrke lige motion når halsbetændelsen er ovre.

Hvad skal man gøre, når man er nede med mild influenza og eftervirkningerne af en halsbetændelse - og samtidig står med ansvaret for 2 små børn? Man må tage den med ro og slappe lidt af rent mad- og motionsmæssigt. Lidt... ikke meget. Jeg kunne godt have spist meget bedre, meget sundere. Men har jeg lyst til det når ting nu er som de er? Betyder det overhovedet noget for min vægt? For min motivation? Det må jeg vist tænke lidt over.

Det skal lige siges at vægten i løbet af de sidste 3 dage er steget 2 kilo. Jeg regner med det skyldes sygdommen.

søndag den 20. april 2008

En dag i haven

Idag fik vi sat drivbænk op i haven, så jeg var igang fra 7 morgen til 8 aften.

Så på trods af både wienerbrød og lagkage til kaffen samt coops frosne lasagne til aftensmad og en lidt ekstra stor frokost (der var gammeldags marinerede sild, så jeg fik en ekstra skive brød).

Med al det mad, så har jeg alligevel næsten 4000 kj i underskud. Til gengæld har jeg så også ondt i kroppen nu!

Dagens ros:

  • Jeg holdt mig til et lille stykke wienerbrød og et lille stykke lagkage.
  • På trods af stor frokostbord, så fik jeg kun en sildemad og en hjemmebagt fuldkorns/sigtemelsbolle med tunsalat. Det blev som planlagt - og jeg drak ikke engang en øl idag selvom de var på bordet.
  • Havearbejde er da kanon-motion! Jeg er stolt af at jeg holdt så længe idag selvom jeg har ondt i halsen.

lørdag den 19. april 2008

Lidt om dagen igår

Jeg lavede følgende indlæg i madital igår (med nogle få ændringer):

Jeg har forsøgt at spise uden at taste ind undervejs idag. Jeg skrev alt op og tastede det så ind her til aften.

Jeg er jo næsten færdig med kuren - i hvert tilfælde målt i kilo fordi de to sidste kilo har jeg nu ikke arbejdet helt så hårdt på at fjerne som de første 19 kilo.

Men idag blev så en slags test på om jeg kunne få sådan en semi-hverdag til at fungere hjemme i familiens skød. Dagen skilder sig lidt ud fra andre dage ved at vi spiste rugboller til frokost fremfor rugbrød, men ellers kunne det sikkert godt være en hvilket som helst anden dag. Den skilder sig også ud ved at jeg ikke er 100% ved godt helbred, jeg døjer lidt med en mild halsbetændelse - nok til at jeg skal have mig en lur midt på dagen og jeg har droppet motion.

Resultatet er at i stedet for et underskud på 1000 kj, så har jeg et underskud på 586 kJ. Og det er med et aktivitetsniveau på 1,53 - hushodning og madlavning er åbenbart også en slags motion :-)

Jeg har faktisk 3 fejl her idag:
* Jeg drak for meget juice i morges. Maks 1,5 dl må være min grænse for det er godt nok dyrt i kalorier. Nu var det også morgenmild rynkejiuce, så den indeholder måske lidt flere kalorier end anden juice?

* Man skal ikke drikke jordbærsmoothies og spise jordbær både tidlig og silde selvom man bruger SØD og skummetmælk. Der er mere energi i jordbær end i skummetmælk!! Jeg har guffet jordbær idag som var det slik og desert.

* Jeg lod mig - uplanlagt - friste af en øl her idag. Til aftensmaden. Nu står der en halv øl her ved siden af mig som jeg ikke har drukket - og ikke vil drikke fordi så ryger der en betragtelig del af de sørgelige rester af mit underskud.

Men jeg har også lært noget positivt:
  • Man kan købe ret spændende brød efterhånden. Jeg spiste som sagt rugboller (købte) til frokost - en æggesandwich med en masse forskellige grøntsager på og lidt af gårdagens coleslaw på siden. En masse mad som jeg blev ret mær af.
  • Et revet æble, lidt knækket valnøddekerner og 4 rosiner - det kunne faktisk helt tage mine tanker af resten af familiens mazzarin-kage idag. Det smagte dejligt og mættede godt. Revet æble er bare en god ting!
  • Blomkål/broccoli-frikadeller (hvor mine ynglingskrydderier var cayennepeber, chili, løg og hvidløg i ret små mængder) er lækre! Jeg fik 118 gram og det gav min 629 kJ - men så fik jeg også en ordentlig omgang kål :-D

Hvis jeg skal rose mig selv for idag - og det skal jeg jo - så er det for følgende:

  • Ikke at spise noget af det slik der stadig ligger fra børnefødselsdagen. Min ældste søn har halsbetændelse med feber og han har fået lidt slik. Jeg spiste ikke noget af det.
  • At spise frugt og nødder når resten af familien får kage til kaffen. Og ikke engang savne kagen.
  • At stoppe med at drikke og spise (undtaget vand naturligvis) nu her til aften da jeg opdager at jeg har nået grænsen.

Ok... det var så min dag. Jeg tror jeg skrev mest for at få lidt styr på mine egne madvaner - for at få idag undersøgt. Og lære af dagen - på en dag hvor jeg holdt mig selv i nakken uden at skrive ind hele dagen eller på forhånd at undersøge hvad maden indeholder i energi.

Og resultatet - bortset fra en halvdrukket øl - så må det jo være at der er rimelig godt styr på madniveauet hvis jeg ikke skulle tabe mig - og at jeg skal nyde juice og smooties i små til moderate mængder.

fredag den 18. april 2008

Det første indlæg

Jeg har tabt mig - cirka 21 kilo. Fra en BMI på 29.9999 til en BMI på omkring de 21. Fra på grænsen til svær overvægtig til normalvægtig.

Det har jeg gjort i tidsrummet fra den 30. juli 2007 og frem til idag, hvor jeg stadig håber at smide de 2 sidste kilo. Og værktøjet har primært været hjemmesiden MadITal.

Så hvorfor nu denne blog? Jo, jeg er begyndt at spamme MadItal med mine egne ting - med analyser af min daglige mad. Fordi jeg er ved at prøve at finde et normalt leje.

Denne blog skal hjælpe mig til at holde motivationen og holde fokus på det vigtige.