torsdag den 24. juli 2008

Mørbrad i rødvin med dildkogte kartofler og salat

Min mand lavede en rigtig herremiddag i aften - eller... en rigtig fruemiddag måske? Den smagte rigtig godt og var ikke særlig energi-rig. En portion deraf med ekstra salat gav mig godt 1100 kj - og jeg fik endda persillesmør oven på kartoflerne.



Grillet svinemørbrad i rødvin, med dild kogte kartofler og salat

Denne ret skal startes i god tid da mørbraden skal marinere i 2 timer og derefter stege i 40 minutter og til sidst hvile mens man laver sovsen (omkring 10-15 minutter).

Ingredienser

Marinade:
  • 1 svinemørbrad
  • ½ dl soya
  • 5-6 fed hvidløg
Stegning:
  • Rødvin
  • Soltørret tomat
  • Timian
  • Laurbærblade
  • Okseboulion
  • 2 tsk rørsukker
  • 1 spsk smør
Kartofler:
  • Kartofler
  • Dild
Tilbehør:
  • En kraftig salat, kogte porrer eller lignende

Afpuds 1 fersk svinemørbrad og mariner den i ½ dl soya, og 5-6 store fed hvidløg i ca. 2 timer.

Stil ovnen på 150 grader over og under varme. Aftør mørbraden, og lyn steg den på en grillpande, ind til den har fået fine striber. Lig mørbraden i et lille ovnfast fad og hæld rødvin i til det dækker ca. halvt op af mørbraden. Krydder med 5-6 groft hakkede soltørret tomat, timian og 2-3 laurbærblade. Dæk fadet med stanniol og stil det midt i ovnen i ca. 40 minutter.

Skræl en passende portion kartofler og dæk dem med vand. Put en god stængel dild ved.

Tag mørbraden ud og hold den varm, f.eks. i stanniol.

Si væden fra det ovnfaste fad og kog det lidt ind sammen med 5 dl okseboulion og 2 tsk. rør sukker. Når væsken har en passende koncentration kan du tilsætte 1 spsk. smør, hvis du har lyst.

Server retten med en omgang grøn salat, der gerne må være lidt kraftig med f.eks. bladselleri, radiser ol. En god dressing kan let laves af ½ dl vineddike, lidt sukker og et fed hvidløg.

1 kommentar:

  1. Jeg burde nok have skrevet "kog den meget ind!" da den skal reduceres en hel del før den har en god kraftig smag.

    SvarSlet